 |

DE 4 UDDANNELSESLINIER
Hvis du bestemmer dig for en fremtid som officer,
kan du vælge mellem vidt 4 forskellige specialer.
Under STUD.LUFT arrangementet får du selvfølgelig masser af information om alle 4 uddannelseslinier. Du får også mulighed for at fordybe dig i de områder, som tiltaler dig mest og tale med både færdige officerer, elever på officersskolen og undervisere.
Den mest kendte - og populære - af de 4 linier er den Pilotoperative Officersuddannelse, som er vejen til fx at blive jagerpilot eller pilot på Flyvevåbnets helikoptere eller transportfly, hvilket står som en drøm for mange unge.
De 3 øvrige linier er dog mindst ligeså vigtige - og spændende, og specielt indenfor det tekniske område vil der i de kommende år være uanede muligheder for at gøre en god karriere, da Flyvevåbnet mangler engagerede ledere med teknisk indsigt og lyst til at gøre en forskel.
Tip! Find mere information med det samme

Vil du læse mere med det samme, kan du tjekke siderne om Flyvevåbnets officersuddannelser på vores uddannelsesportal her:
www.futurewings.dk

Du kan også besøge det overordnede kampagnesite om samtlige
lederuddannelser i Forsvaret, hvor du også kan ansøge online:
www.blivofficer.dk

Teknisk Officer

Som Teknisk Officer i Flyvevåbnet har du det overordnede ansvar for driften, vedligeholdelsen og reparationerne af Flyvevåbnets højteknologiske isenkram.
Under din uddannelse får du en teknisk grundforståelse for alt lige fra materialer og egenskaber til aerodynamik og radarstråling. Med den indbyggede uddannelse på Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, bliver du rustet som kun de bedste ledere i det private erhvervsliv og får en stærk indgangsvinkel til tekniske problemstillinger. Som uddannet Teknisk Officer får du ansvaret for fx et værksted eller et team med et særligt teknisk speciale, og du bliver rustet til at arbejde med både avanceret teknik, logistik, projektkoordinering, produktudvikling, produktions- og kvalitetsstyring m.m. Under uddannelsen lærer du også at håndtere daglig ledelse og forskellige administrative opgaver indenfor dit speciale.
|
 |
Kontrol- og Varslingsofficer

Combat Support Officer

Som Combat Support Officer er du ansvarlig for at sikre militære områder og flyenheder - og dermed dine kolleger. Du står også for etablering af kommunikation på flybaser, personaleledelse og meget andet.
Du er leder og har ansvaret for et antal kolleger, som du bruger aktivt til at løse dine meget varierede opgaver – både herhjemme og på operationer i udlandet. I skarpe situationer er din primære opgave at sørge for at området, hvor dine kolleger arbejder, er sikkert – uanset om jeres område er en større flyvestation eller en mindre flyveplads i et operativt område. Du bliver uddannet professionel soldat og lærer både taktisk planlægning af operationer og betjening af en lang række forskellige våben. Selvom du er specialist i operationer, vil det meste af dit arbejde foregå herhjemme. Du bliver derfor også rustet til at løse en lang række administrative opgaver indenfor dit speciale samt deltage i ledelsesarbejde på flere niveauer.
|
 |
Pilotoperativ Officer

Bemærk: Flyvevåbnets behov for piloter er pt. opfyldt, og vi optager derfor ikke nye aspiranter på pilotuddannelsen for øjeblikket.
Som Pilot Operativ Officer uddannes du primært til at flyve, men også til at planlægge missioner, taktik og tage ansvaret for flyvningen og sikkerheden ombord.
Hvis din drøm er at blive pilot i Flyvevåbnet, er uddannelsen som Pilotoperativ Officer vejen frem. Såfremt du har evnerne, får du her en af landets mest udfordrende og spændende uddannelser, som kan føre dig videre til et job som pilot på enten vores F-16 jagere, vores helikoptere eller vores store transportfly. Hvilken type fly, du bliver uddannet på afgøres under din uddannelse på Flyveskolen, hvor
både dine evner som pilot og din mentale styrke for alvor bliver sat på prøve. Foruden selve pilotuddannelsen får du også en generel officersuddannelse, som gør dig til leder og ruster dig til at løse en lang række administrative opgaver indenfor dit speciale samt deltage i ledelsesarbejde på flere niveauer.
|
 |
|
|